Hvad kommer navnet af?
Legender og den kedelige historiske korrekthed

I mange grene af Misser-slægten har man gjort sig tanker omkring Misser-navnets oprindelse. De gennemgående træk ved disse legender er, at der findes 2 familier og, at den ene af de to familier har antaget navnet efter en gård. Det synes også at være et sejlivet rygte, at navnet stammer fra Spanien via en spansk forfader, som slog sig ned på egnen. Samler man de forskellige versioner af legenden, synes der at være 4 typer:

Myten om det spanske blod er dog ikke taget ud af den blå luft, for der findes hyppige optegnelser af Misser fra Katalonien i Spanien - helt tilbage til 1500-tallet. I 1700-tallets Klakring forekommer nogle sære fremmed-artede fornavne: mandsnavnet Antonii, som tilmed kan genfindes blandt 1600-tallets Misser i Katalonien. Navnet ses vel ikke ofte i Danmark og Klakring er iøvrigt meget traditionel med navngivning.

Læs mere om de mulige europæiske forbindelser her.

Det interessante i denne legende er, at den har kunnet holde sig på mundtlig form i 300år, indtil den for første gang nedskrives på disse sider. Niels Midser (1699-1768) har sikkert stolt kunne fortælle om sin fine onkel. En historie, som hans omgangskreds med sikkerhed har kendt. Jens Jørgensen (1773-1852), der tidligt blev faderløs kan have hørt historien fra denne omgangskreds, når han spurgte til sit fædrene ophav og har kunnet fortælle den videre til sin søn Niels Misser (1822-1907). Han var far til Laue Misser (1863-1947), fra hvem min morfar Poul Misser Jensen (1923-1990) havde sin viden om Misser-familien.

Historien har kunnet gå i arv fra far til søn igennem mange generationer, fordi historien besvarede det enkle spørgsmål: Hvem stammer vi fra? og især fordi historien gav en forklaring, man kunne være virkelig stolt af. Skriver for Kongen må have været noget af det fineste en familie af laveste stand har kunne forestille sig, og det har været så usædvanligt med et familiemedlem med en høj position i lokalsamfundet, at det var værd at huske i så lang tid. Stillingsbetegnelsen tolder har jo fra biblen en lidt dårlig klang, så den mundtlige overlevering har behændigt forandret det til skriver. En anden faktor, der har medvirket til at lade historien overleve gennem så mange slægtled har været, at slægten har været urokkeligt fastboende - i de samme gårde og huse i et meget lille og tæt samfund med få hundrede indbyggere.

En anden version stedfæster skriverens virke til Palsgård; men det må tilskrives en senere tilsnigelse. Yngre slægtled har sikkert ment, at Kongens skriver må have befundet sig i de bedste kredse - og for en mand af bondestand i Klakring sogn var Palsgård synonym for dette.

Legenden er lidt kedsommelig, fordi den fraskriver sig slægtskab til eksotiske aner og det taler for dens rigtighed. Kedelige legender har det med at være mere sande. Bemærk at det igen bliver fortalt, at slægten har taget navn efter en gård.