|
Hvad kommer navnet af?
Legender og den kedelige historiske
korrekthed
|
I mange grene
af Misser-slægten har man gjort sig tanker omkring Misser-navnets
oprindelse. De gennemgående træk ved disse legender er, at der findes 2
familier og, at den ene af de to familier har antaget navnet efter en
gård. Det synes også at være
et sejlivet rygte, at navnet stammer fra Spanien via en spansk forfader,
som slog sig ned på egnen. Samler man de forskellige versioner af
legenden, synes der at være 4 typer:
|
1
|
Efter Gunnar Misser, Niels Hansen
Missers linje:
|
Navnet stammer fra en større kampestensgård i
Klakring, som tilhørte slægten i generationer. Familien antog navnet
efter gården, som i forvejen hed Misser-gården. Måske fra gårdens mange katte. |
|
Kommentar: Forklaringen med kattene er oplagt, måske lidt for oplagt
og understøttes næppe af den ældre staveform Midser. Det
bemærkelses-værdige ved denne legende er, at denne slægtslinje mener at have antaget navnet efter
slægtens gård. |
2
|
Efter Jannick Misser, Niels Hansen
Missers linje &
Erik Misser Jensen, Laue Nielsen Missers linje:
|
Navnet er ført til Danmark af
en spansk soldat under Napoleonskrigene, som valgte at bosatte sig i
Danmark, mens de andre soldater rejste hjem. Navnet kan spores til Katalonien i Spanien. |
|
Kommentar: Traditioner om tilhørsforhold til spanske soldater fra
Napoleonskrigene 1801-15 er udbredt ikke bare i Misser-slægten; men i
mange østjyske og fynske slægter. Noget må imidlertid være rodet sammen,
for navnet findes i Klakring kirkebog så tidligt som 1694.
Blandt slægtens forfædre
findes en nationalsoldat fra Napoleonskrigene; men denne er helt lokal,
hed Jens Jørgensen og var søn af Jørgen Midser. Under 30-årskrigen i
midten af 1600-tallet indtraf imidlertid flere episoder med større
udenlandske troppers tilstedeværelse i Jylland.
Myten om det spanske blod
er dog ikke taget ud af den blå luft, for der findes hyppige optegnelser
af Misser fra Katalonien i Spanien - helt tilbage til 1500-tallet. I
1700-tallets Klakring forekommer nogle sære fremmed-artede fornavne:
mandsnavnet Antonii, som tilmed kan genfindes blandt 1600-tallets
Misser i Katalonien.
Navnet ses vel ikke ofte i Danmark og Klakring er iøvrigt meget
traditionel med navngivning.
Læs mere om de mulige europæiske forbindelser
her. |
3
|
Efter
Poul Misser Jensen, Laue Nielsen Missers linje:
|
Stamfaderen for
Misser-slægten var skriver for Kongen. |
|
Kommentar: Mads Jørgensen Midser var toldfuldmægtig i Horsens indtil
sin tidlige(?) død i 1710. Han døde ugift og barnløs så nogen stamfader er
der jo ikke tale om; men det er heller ikke det vigtige.Det
interessante i denne legende er, at den har kunnet holde sig på mundtlig
form i 300år, indtil den for første gang nedskrives på disse sider. Niels
Midser (1699-1768) har sikkert stolt kunne fortælle om sin fine onkel. En
historie, som hans omgangskreds med sikkerhed har kendt. Jens Jørgensen
(1773-1852), der tidligt blev faderløs kan have hørt historien fra denne
omgangskreds, når han spurgte til sit fædrene ophav og har kunnet fortælle
den videre til sin søn Niels Misser (1822-1907). Han var far til Laue
Misser (1863-1947), fra hvem min morfar Poul Misser Jensen (1923-1990)
havde sin viden om Misser-familien.
Historien har kunnet gå i arv fra far til søn igennem mange
generationer, fordi historien besvarede det enkle spørgsmål: Hvem stammer
vi fra? og især fordi historien gav en forklaring, man kunne
være virkelig stolt af. Skriver for Kongen må have været noget af det fineste
en familie af laveste stand har kunne forestille sig, og det har været så
usædvanligt med et familiemedlem med en høj position i lokalsamfundet, at
det var værd at huske i så lang tid. Stillingsbetegnelsen tolder
har jo fra biblen en lidt dårlig klang, så den mundtlige overlevering har
behændigt forandret det til skriver. En anden faktor, der har
medvirket til at lade historien overleve gennem så mange slægtled har
været, at slægten har været urokkeligt fastboende - i de samme gårde og
huse i et meget lille og tæt samfund med få hundrede indbyggere.
En anden version stedfæster skriverens virke til Palsgård; men det må
tilskrives en senere tilsnigelse. Yngre slægtled har sikkert ment, at
Kongens skriver må have befundet sig i de bedste kredse - og for en mand
af bondestand i Klakring sogn var Palsgård synonym for dette.
|
4
|
Efter Per V. Misser, Jens Nielsen
Missers linje:
|
En
skrivekyndig fra Frankrig eller Spanien kom til godset Barritskov,
hvor han blev installeret i et hus, som selvfølgelig kom til at
hedde Misser-huset. Efter hans død flyttede 2 fisker-familier ind i
hver sin ende af huset. De kom i folkemunde til at hedde Misserne.
således opstod 2 uafhængige familier der bærer navnet, den ene mest
knyttet til Strandhuse-området, mens den anden mere er knyttet til
området omkring Barrit. Så vidt vides er der således ikke fælles
blod med skriveren og dermed de eksotiske bærere af navnet. |
|
Kommentar: Denne legende er så nøjagtig og medtager detaljer, som ikke
er nødvendige for at forklare familiens sammensætning. Legenden stemmer
ikke særlig godt med de konsulterede skriftlige kilder; men dette kan
meget vel skyldes at nærværende studier endnu ikke er trængt langt nok ned
i arkiverne.Legenden er lidt kedsommelig, fordi den fraskriver sig slægtskab til
eksotiske aner og det taler for dens rigtighed. Kedelige legender har det
med at være mere sande. Bemærk at det igen bliver fortalt, at slægten har taget navn efter en
gård.
|
Som det forstås er der endnu langt til den fuldstændige
forklaring og skulle nogen ligge inde med en af ovennævnte eller især helt
andre historier om slægtens og navnets oprindelse vil jeg MEGET gerne høre
fra dem. Det er interessant at høre så mange historier som muligt fra så
mange dele af slægten som muligt. Måske det er muligt at "kortlægge"
hvorfra historierne stammer og dermed uddrage en kerne af sandhed. |
|
|
|
|
|