|
Hvem må kalde sig Misser?
|
I de sidste par hundrede år har navnelovgivningen haft
væsentlig betydning for udbredelsen af navnet Misser. Også i dag møder jeg
spørgsmålet om, hvem der må kalde sig Misser. Dermed er det jo en god
lejlighed til at se nærmere på lovgivningen og dens hidtige indflydelse på
Misser-navnet.
Den gamle danske navngivning bød, at børns efternavne
dannedes udfra deres fars navn. Således hed en dreng Jensen, hvis hans far hed
Jens. Var det en pige hed hun tilsvarende Jensdatter. Denne tradition blev
ophævet ved lov i 1828. Nu skulle alle bære deres fars efternavn, således at
alle i slægten fik samme genkendelige efternavn. På Juelsminde-egnen (og de
fleste andre steder) bevirkede denne lov, at myndighederne holdt op med at notere
de mange mere eller mindre officielle efternavne i kirkebøger mv. Man holdt sig
til de klassiske –sen navne. Folk fortsatte med at kalde sig familiens gamle
tilnavne; men det kom bare ikke ned på skrift i kirkebøgerne. Virkningen blev at
grene af "Misser-slægten" forsvandt ud af historien med sen-navne, som er svære
at følge frem til idag.
Den uheldige virkning af loven fra 1828 rettede man op på
i 1904 ved Navnelov af 22/4-1904. Efter denne lov kunne personer med hævdvundne tilnavne
erhverve retten til at bære dette som officielt navn. Straks i 1905 ansøgte
tre
personer i Juelsminde om at føre navnet Misser som
efternavn. Ansøgningerne sendtes
til Bjerre Herredskontor i foråret 1905 og det var også herfra tilladelserne
udgik samme år. Tilladelserne galdt dem selv og deres efterkommere. Skulle nogle af de tre navnebeviser stadig ligge i familiens skuffer,
vil jeg meget gerne bringe en indscannet kopi her på siden.
Den gældende navnelov fra 1981 foreskriver, at man enten skal gifte sig til
navnet eller have forældre, bedste- eller oldeforældre,
som hedder det til efternavn. Loven respekterer iøvrigt de udstedte
navnebeviser fra 1905 og efternavnet "Misser" er med på listerne over
forbeholdte navne, som er udarbejdet i tilknytning til loven (i
BEK nr 11042 af 10/08/1987 med 69.000 forbeholdte navne står Misser på sin plads – imellem Missel og Missing).
Idet loven samtidig byder, at personer som kan påvise
en ganske særlig tilknytning til et navn også kan få tilladelsen, må det
formentlig i praksis betyde, at enhver efterkommer af de tre
bevisindehavere kan antage navnet. Endelig kan
udenlandske personer, der medbringer navnet fra andre lande opnå tilladelse til at bære det.
Ikke-efterkommere af de tre personer, hvis
bedsteforældre eller oldeforældre hed Misser til efternavn kan således også få lov at føre
navnet Misser til efternavn; men det er nok begrænset, hvormange der er tale om,
idet man må formode at alle hvis
oldeforældre hed Misser til efternavn samtidig stammer fra de tre personer i
1905.
Der er i 2004/2005 fremsat lovforslag om forenkling af navneloven,
således at efternavne, der bæres af færre end 1000 danskere beskyttes
uanset tidligere privilegier. Eftersom der kun er omkring 100 danskere med
efternavnet Misser får den nye lov sikkert ikke anden betydning for
Misser-folket end, at loven bliver lettere at gennemskue.
|
|
Udførlig gennemgang af navnelovgivningen er givet i
en artikel af arkivar Karl Peder Pedersen i Personalhistorisk Tidsskrift 2001,
s.200-221.
Vedrørende navneloven citeres fra denne
artikel: |
” Albertis navnelov
trådte i kraft den 1. juli 1904, men først fra den 1. juli 1906 fik folk
mulighed for at bruge den, og det skyldtes, at der jo først skulle udarbejdes en
liste over navne, som ikke kunne vælges. Det tog man fat på i juni 1904 på den
måde, at Justitsministeriet opfordrede alle, der ønskede at forbeholde sig deres
efternavne, til inden den 1. juli 1905 at meddele dette til ministeriet. Der
anmeldtes i alt 7.391 navne, og alle disse henvendelser, der ofte rummer
interessant slægtshistorisk materiale, befinder sig i dag på Rigsarkivet.
[xxv] Efter fristens udløb udarbejdedes en alfabetisk fortegnelse,
som både blev trykt i Lovtidende og som selvstændig publikation.
[xxvi] Fortegnelsen er siden løbende udvidet med tillæg over nye
forbeholdte navne, og disse supplementslister blev i mange år frem til 1987
publiceret i Lovtidende. Samtidig udgav man også med års mellemrum fuldstændige
navnefortegnelser; den sidste, der er fra 1987, rummer 69.000 forbeholdte
efternavne. [xxvii]”
[xxv]
Rigsarkivet, Justitsministeriets 1. kontor. Materialet omfatter dels Fortegnelse
over de anmeldte navne 1904-5 (2 bd.), hvori de mange efternavne blev indført i
kronologisk orden efterhånden som de anmeldtes, dels Navneanmeldelser 1904-05
(14 pk.), hvor sagerne ligger i samme rækkefølge, som i protokollerne. Der
findes altså ikke noget alfabetisk navneregister, der kan bruges som indgang til
sagerne.
[xxvi]
Bekg. nr. 170 af 16. juni 1906 (Fortegnelse I).
[xxvii]
Efter 1987 findes tillægslisterne fremlagt hos
statsamterne; i dag kan de også læses på internettet (Retsinformation og
Civilretsdirektoratet). Den sidste fuldstændige fortegnelse udgaves af
Familiedirektoratet og har titlen: Bekendtgørelse om forbeholdte navne, 1987,
427 s. "
|
|
Udfra de mange henvisninger til skrivelser til og fra
Bjerre Herredskontor i foråret 1905 må man regne med, at Misser-navnet er med
blandt disse oprindelige 7391 anmeldte slægtsnavne. Hvis 7000 navne fylder
14pakker (som antagelig hver rummer nogle hundrede løsark) må der være
omkring en halv side om hvert navn. Således lyder det som om det kunne betale
sig at se efter, hvad der gemmer sig om Misser-navnet i Rigsarkivet. Jeg håber
en dag at kunne vise kopier af disse dokumenter her på siden. Formentlig fremgår
det af ansøgningerne, hvad de Herrer Misser vidste om deres slægt for 100
år siden - og det kunne jo være spændende at vide mere om.
|
|
|
|