Hvem må kalde sig Misser?

I de sidste par hundrede år har navnelovgivningen haft væsentlig betydning for udbredelsen af navnet Misser. Også i dag møder jeg spørgsmålet om, hvem der må kalde sig Misser. Dermed er det jo en god lejlighed til at se nærmere på lovgivningen og dens hidtige indflydelse på Misser-navnet.

Den gamle danske navngivning bød, at børns efternavne dannedes udfra deres fars navn. Således hed en dreng Jensen, hvis hans far hed Jens. Var det en pige hed hun tilsvarende Jensdatter. Denne tradition blev ophævet ved lov i 1828. Nu skulle alle bære deres fars efternavn, således at alle i slægten fik samme genkendelige efternavn. På Juelsminde-egnen (og de fleste andre steder) bevirkede denne lov, at myndighederne holdt op med at notere de mange mere eller mindre officielle efternavne i kirkebøger mv. Man holdt sig til de klassiske –sen navne. Folk fortsatte med at kalde sig familiens gamle tilnavne; men det kom bare ikke ned på skrift i kirkebøgerne. Virkningen blev at grene af "Misser-slægten" forsvandt ud af historien med sen-navne, som er svære at følge frem til idag.

Den uheldige virkning af loven fra 1828 rettede man op på i 1904 ved Navnelov af 22/4-1904. Efter denne lov kunne personer med hævdvundne tilnavne erhverve retten til at bære dette som officielt navn. Straks i 1905 ansøgte tre personer i Juelsminde om at føre navnet Misser som efternavn. Ansøgningerne sendtes til Bjerre Herredskontor i foråret 1905 og det var også herfra tilladelserne udgik samme år. Tilladelserne galdt dem selv og deres efterkommere. Skulle nogle af de tre navnebeviser stadig ligge i familiens skuffer, vil jeg meget gerne bringe en indscannet kopi her på siden.

Den gældende navnelov fra 1981 foreskriver, at man enten skal gifte sig til navnet eller have forældre, bedste- eller oldeforældre, som hedder det til efternavn. Loven respekterer iøvrigt de udstedte navnebeviser fra 1905 og efternavnet "Misser" er med på listerne over forbeholdte navne, som er udarbejdet i tilknytning til loven (i BEK nr 11042 af 10/08/1987 med 69.000 forbeholdte navne står Misser på sin plads – imellem Missel og Missing). Idet loven samtidig byder, at personer som kan påvise en ganske særlig tilknytning til et navn også kan få tilladelsen, må det formentlig i praksis betyde, at enhver efterkommer af de tre bevisindehavere kan antage navnet. Endelig kan udenlandske personer, der medbringer navnet fra andre lande opnå tilladelse til at bære det.

Ikke-efterkommere af de tre personer, hvis bedsteforældre eller oldeforældre hed Misser til efternavn kan således også få lov at føre navnet Misser til efternavn; men det er nok begrænset, hvormange der er tale om, idet man må formode at alle hvis oldeforældre hed Misser til efternavn samtidig stammer fra de tre personer i 1905.

Der er i 2004/2005 fremsat lovforslag om forenkling af navneloven, således at efternavne, der bæres af færre end 1000 danskere beskyttes uanset tidligere privilegier. Eftersom der kun er omkring 100 danskere med efternavnet Misser får den nye lov sikkert ikke anden betydning for Misser-folket end, at loven bliver lettere at gennemskue.

 

Udførlig gennemgang af navnelovgivningen er givet i en artikel af arkivar Karl Peder Pedersen i Personalhistorisk Tidsskrift 2001, s.200-221.

Vedrørende navneloven citeres fra denne artikel:

” Albertis navnelov trådte i kraft den 1. juli 1904, men først fra den 1. juli 1906 fik folk mulighed for at bruge den, og det skyldtes, at der jo først skulle udarbejdes en liste over navne, som ikke kunne vælges. Det tog man fat på i juni 1904 på den måde, at Justitsministeriet opfordrede alle, der ønskede at forbeholde sig deres efternavne, til inden den 1. juli 1905 at meddele dette til ministeriet. Der anmeldtes i alt 7.391 navne, og alle disse henvendelser, der ofte rummer interessant slægtshistorisk materiale, befinder sig i dag på Rigsarkivet. [xxv] Efter fristens udløb udarbejdedes en alfabetisk fortegnelse, som både blev trykt i Lovtidende og som selvstændig publikation. [xxvi] Fortegnelsen er siden løbende udvidet med tillæg over nye forbeholdte navne, og disse supplementslister blev i mange år frem til 1987 publiceret i Lovtidende. Samtidig udgav man også med års mellemrum fuldstændige navnefortegnelser; den sidste, der er fra 1987, rummer 69.000 forbeholdte efternavne. [xxvii]”

[xxv] Rigsarkivet, Justitsministeriets 1. kontor. Materialet omfatter dels Fortegnelse over de anmeldte navne 1904-5 (2 bd.), hvori de mange efternavne blev indført i kronologisk orden efterhånden som de anmeldtes, dels Navneanmeldelser 1904-05 (14 pk.),  hvor sagerne ligger i samme rækkefølge, som i protokollerne. Der findes altså ikke noget alfabetisk navneregister, der kan bruges som indgang til sagerne.

[xxvi] Bekg. nr. 170 af 16. juni 1906 (Fortegnelse I).

 [xxvii] Efter 1987 findes tillægslisterne fremlagt hos statsamterne; i dag kan de også læses på internettet (Retsinformation og Civilretsdirektoratet). Den sidste fuldstændige fortegnelse udgaves af Familiedirektoratet og har titlen: Bekendtgørelse om forbeholdte navne, 1987, 427 s. "


Udfra de mange henvisninger til skrivelser til og fra Bjerre Herredskontor i foråret 1905 må man regne med, at Misser-navnet er med blandt disse oprindelige 7391 anmeldte slægtsnavne. Hvis 7000 navne fylder 14pakker (som antagelig hver rummer nogle hundrede løsark) må der være omkring en halv side om hvert navn. Således lyder det som om det kunne betale sig at se efter, hvad der gemmer sig om Misser-navnet i Rigsarkivet. Jeg håber en dag at kunne vise kopier af disse dokumenter her på siden. Formentlig fremgår det af ansøgningerne, hvad de Herrer Misser vidste om deres slægt for 100 år siden - og det kunne jo være spændende at vide mere om.

www.Misser.dk