|
Om Klakring Sogn
|
Sognets udvikling: I 1700-tallet var Klakring sogn selvsagt meget anderledes end i dag.
Mindre end 400 personer beboede antagelig sognet, hvor kun et lille antal
huse er bevaret til i dag. Indtryk af 1700-tallets Klakring kan bl.a. fås
gennem datidens opmålte landkort, ligesom arkivalier fra de nærliggende
godser (Palsgaard og Barritskov) kan give værdifulde bidrag til
lokalhistorien. En samlet fortegnelse over folk på egnen haves først fra
folketællingen i 1787, men størstedelen af befolkningen kan dog findes i
kirkebøgernes optegnelser over døbte, trolovede, viede, begravede og ikke
mindst de mange opregninger af vidner ved de kirkelige handlinger.
Fra gammel tid har sognet haft en kirke liggende midtvejs imellem
sognets største by Klakring og den lidt mindre samling af gårde
benævnt Vesterby. Ved revet Bjørnsknude lå en samling
fiskerhuse ved stranden kaldet Strandhusene. Nord for revet lå
Helbjerg Vandmølle, som en af de større arbejdspladser i sognet. Ved
folketællingen i 1787 fandtes 34 fæstegårde i sognet, 4 i Vesterby og 30 i
Klakring. Statistikken herunder viser hvor mange, der boede på disse
gårde. Foruden gårde fandtes 36 huse med eller uden små jordlodder - heraf
7 i Vesterby, 22 i Klakring og 7 i Klakring. Helt ude på Bjørnsknude lå
Knudegården et boel, dvs. en mellemting mellem en gård og et hus. I skoven
nord for byen lå skovfogedens hus. I alt 38 mindre beboelser. Med
vandmøllen og kirken bliver det til 74 enheder i 1787 - langt de fleste
ejet af de to herregårde i nabosognene Palsgaard i As(sens) sogn og
Barritschou i Barrit sogn. Næsten alle gård- og husmænd har således
forment-lig været fæstere under disse to herregårde. Klakring var for
lille til at have egen præstegård - præsten boede i As(sens) og kom her
kun lejlighedsvis. Faktisk boede både præst, degn og skoleholder i
As(sens), hvad der måske kan have svækket lokalkendskabet hos disse
skrivekyndige folk.
Kortet fra 1888 giver et godt indtryk af forholdene i 1787; men der er
alligevel sket noget. Udskiftningen omkring år 1800 har betydet, at en
række gårde og huse er rykket ud på overdrevet og der er opstået nye
bebyggelser benævnt: Vesterager og Øksenhave. Tilgengæld er
Vesterby blevet reduceret til blot en enkelt større gård Vesterbygård.
Engang i løbet af 1800-tallet opførtes Juelsminde Færgegård i
tilknytning til et udskibningssted nord for Bjørnsknude. Sidst i
1800-tallet blev jernbanen ført gennem sognet fra Vejle til Juelsminde
Havn, hvilket medførte en hastig udvikling af et bysamfund omkring havnen
og allerede i 1913 oprettedes et selvstændigt Juelsminde sogn med egen
kirke. Den resterende del af sognet henhørte fortsat til den gamle
Klakring kirke.
|
Bjerre Herreds administrative tilhørsforhold
Klakring sogn har så langt tilbage kilderne rækker været en del af Bjerre
Herred. Herrederne har tilgengæld skiftet lidt:
|
i middelalderen |
Løver Syssel |
Bjerre & Hatting
herreder |
senere |
Bygholm Len |
|
1660 – 1799 |
Stiernholm
Amt |
Bjerre, Hatting
& Nimb hrd |
fra 1799 |
Vejle Amt |
9 herreder
|
Kirkeligt har
Bjerre Herred tilhørt Århus Stift indtil genforeningen 1920, herefter
hørte herredet til Haderslev Stift. |
|
Landbrug: I Klakring og det øvrige af Bjerre
og Hatting herreder benyttedes 2-vangsbrug med skift mellem byg og brak og
ikke som i resten af østjylland, hvor der benyttedes 3-vangsbrug med
rug-byg-brak. Klakring sogn oplevede ikke kobbelbrug, men var tidligt ude
med udskiftningen af gårdene som startede allerede 1776-1780.
Udskiftningen medførte delvis udflytning af især de mindre gårde/ huse til
kvadratiske marker; mens flertallet af de større gårde kunne blive i
landsbyen, hvorfra markerne stjernede ud. Små tofter opstod vest for byen.
|
Fiskeri: Et væsentligt erhverv i sognet var ålefiskeriet, der blev drevet fra
fiskerne i Strandhuse og senere fra Juelsminde Havn. Nedenævnte beretning
fortalt af Niels Misser stammer fra hans far Jens Nielsen Misser (født
1856).
|
Citat fra Bjerre Herreds Bogen, Glud Museums Forlag 1963 |
Om ålefangst ved Strandhuse
Dengang
kunne det ske, særlig efter en tre-dages storm, at der blev meget store
fangster af ål udfor Bjørnsknude. Fiskeriet foregik fra Ålegårde og det
var ikke ualmindeligt, at få en 75 lispund på een nat i året 1875. Når der
kom så mange ål plejede man at låne Knudegårdens lade. Denne blev belagt
med tang på gulvet, og der kunne ålene godt gå, indtil man kunne få dem
afsat. Ålene blev puttet i sække og pr. hest og vogn kørt til Horsens og
solgt der. Ålene blev for det meste saltet eller røget, og de fleste blev
så sendt til København, hvor prisen var høj. Jeg behøver vidst ikke at
sige, at det gav godt med penge efter et sådant åleeventyr.
Niels Misser
|
|
|
Hovedgårdene:
Livet i Klakring sogn har været stærkt påvirket af de to dominerende
godser på egnen Barritskov og Palsgård. Det meste ejendom i sognet var i
1700-tallet ejet af en af de to, og næsten alle sognets indbyggere var
fæstere af deres gårde eller huse.
|
|
|
|
Barritskov gods
Hovedgård i Barrit sogn, som siden den først kendte ejer Ridder Niels i
1261 er gået i arv helt frem til 1913, hvor den blev solgt for 1 mio. kr.
Ejerne i 1700-tallet var (Trap DK 1906 og 1926):
Oberst Tønne Reedtz |
1659-1669 |
Dennes enke Elisabeth Sehested (død
1705) |
1699-1700 |
Og søn Valdemar Reedtz |
1700-1724 |
Kammerherre og Etatsråd Tønne Reedtz |
1724-1743 |
Dennes enke Lucie Emerentze Levetzau |
1743-1774 |
Og svigersøn statsminister Frederik
Chri. Rosenkrantz |
1774-1802 |
Dennes søn geheimestatsminister
Niels Rosenkrantz |
1802-1824 |
Kaptajn og greve Henrik Scheel |
1824- |
Af hvilke det dog er tvivlsomt om de sidste
generationer har beboet godset.
Det ældste Barritskov menes at have ligget på et
voldsted ude ved strandkanten. Senere opførtes i 1500-tallet 4 længer af
munkesten i 2 stokværk med porttårn omgivet af voldgrave. Længerne
sluttedes omkring en lille borggård, hvis grundplan kun var ca.10 x 12 m.
En tørlægning af disse grave medførte råd af tømmer og bygningerne henlå
ubeboede og forfaldne indtil 1914, hvor de blev nedrevne og erstattet af
to moderne længer. Trap DK 1926.
Til selve hovedgården hørte 1770: 60 Td. Hartkorn,
hvoraf 11 Skov- og Mølle-sk. Desuden 375 Td. Hartkorn fæstegods (Trap DK
1906).
Hvis Barritskov har stået tomt i mange år kunne det
være en del af forklaringen på at arkivalier ikke er bevaret for
eftertiden.
I Barrit var i 1700-tallet en
betydelig tilvirkning af træsko (Trap DK 1926). |
|
Livet i senmiddelalderen på de to godser og på egnen imellem er beskrevet
af Carit Etlar i romanen "Strandrøveren". En lige så velskrevet; men knap
så berømt roman som "Gøngehøvdingen" af samme forfatter.
|
Palsgård gods
Hovedgård i
As(sens) sogn. Ejedes gennem hele 1700-tallet af de herrer Reedtz (Trap DK
1926):
Kansler Peter Reedtz |
1665-1674 |
Etatsråd og amtmand Holger Reedtz |
1674-1701 |
Dennes enke Baronesse Berte Christine
Juel |
1701-1732 |
Og deres søn Niels Juel Reedtz |
1732-1742 |
Dennes enke Mette Johanne Ahrenfeldt |
1742-1762 |
Og søn Holger Reedtz (død 1803) |
1762-1795 |
Dennes søn
Niels Juel Reedtz |
1795-1830 |
Dennes søn Gehiemeråd & Kammerherre
Holger Chr.Reedtz |
1830-1857 |
I 1700-tallet fremstod det allerede da meget gamle
Palsgård som en fæstning med 1,6m tykke munkestensmure og hvælvede kældre.
Herover 3 etager, samt tårn og skydeskår. Omkring lå en voldgrav, som dog
siden blev fyldt op. 1803-05 renoveredes stedet til nyklassisk og mere
fredelig stil (Trap DK 1926).
Til hovedgården hørte i 1700-tallet ca.100 Td.
Hartkorn samt omkring 500 Td. Hartkorn fæstegods (Trap DK 1926).
Fra skifteprotokollen kan man få det indtryk, at
Palsgaard i 1740 – 1760 var mest udbredt i Klakring, hvorfra det senere
har udbredt sig over andre nærliggende sogne. |
|
|
Serviceerhverv: Klakring sogn havde ganske vidst fra gammel tid sin
egen kirke; men ikke sin egen præst. Sognepræsten virkede foruden i
Klakring også i de omkringliggende sogne Barrit, Vrigsted, As(sens).
Præstegården lå i Barrit. Kirkebogen omtaler også andre med
servicefunktioner i lokalsamfundet. Her er en post, en skoleholder, en
degn og en jordemoder.
|
Præster i
As(sens) & Klakring
Præstegården lå i As(sens) sogn tæt ved egnens dominerende herregård
Palsgård. Præsterne blev generelt sidende i embedet til de døde.
Hans Jensen |
1536-1566 |
Johan Boethius/Butet (muligvis død allerede 1579) |
1566-1587 |
Peder Jensen |
1587-1632 |
Hans Antoniussen (død 1674 eller 1684) |
1632-1671 |
Dennes søn
Antonius Hansen (død 16/12-1687) |
1671-1687 |
Jens Sørensen Filsted (død 16/12-1716) |
1687-1717 |
Gift med enken Villads Bendixen Kop
(død 20/7-1753) |
1717-1753 |
Gift med enken Ditlev Mehl (død
28/1-1783) |
1753-1783 |
Gift med datteren V.S.P.Rosenstand (død 27/7-1796) |
1783-1796 |
Jens Høstmark Binderup (død 1825) |
1796-1824 |
Ernst Sophus Vilhelm Zahle (død 1836) |
1824-1829 |
Lars Nannestad Boisen (død 1790) |
1829-1831 |
Gift med enken Poul Rützou (død
29/12-1838) |
1831-1839 |
Johannes Hjort (død 15/12-1848) |
1839-1849 |
Peter Plesner
|
1849- |
Præster i Barrit & Vrigsted
På præstegården i Barrit sad præsterne egentlig ikke specielt længe ad
gangen. De fleste forlod egnen til fordel for bedre kald andre steder,
måske tienderne ikke var de bedste her? Bemærk at slægterne Mehl og
Plesner virkede i begge embeder.
Søren Bertelsen Kimerslund |
1536-1576 |
hans søn Rasmus Sørensen |
1576-1602 |
dennes første søn Hans Rasmussen (død
af pest) |
1602-1602 |
...og anden søn Laurits Rasmussen (død
1642) |
1602-1632 |
Jens Madsen Lemvig (død 1677) |
1632-1674 |
Frederik Jensen |
1674-1677 |
Jacob Olsen Aale, søn af Samsing |
1677-1699 |
Ove Hansen Guldberg (død 1732) |
1700-1718 |
Peder Jonæsen Bidstrup (død 1730) |
1718-1730 |
Søren Ferderiksen Bloch (død 1753) |
1730-1741 |
Christian Carl Hansen Plesner (død 1778) |
1741-1751 |
Ditlev Johansen Mehl (død 1790) |
1751-1780 |
hans brors søn Ditlev Mehl (død 1813) |
1780-1809 |
og hans søn Jens Kragballe Mehl (død
1839) |
1809-1821 |
Jeremias Müller (død 1848) |
1821-1831 |
Rasmus Hansen Bøttger |
1831- |
|
|
|
Stednavn på vandring: Som så mange andre danske stednavne, ser det ud til
at også Klakring er kommet vidt omkring, således bærer en fregat under
den amerikanske marine navnet ”US Klakring”, opkaldt efter en
kontraadmiral fra 2.verdenskrig Thomas B. Klakring, som blev født i
Annapolis, Maryland 1904 som søn af Leslie Klakring. Om der er tale
om østjyske rødder er uklart; men meget sandsynligt, idet der så vidt
vides ikke er andre lokaliteter i verden med dette navn.
|
Resens Danske Atlas på dansk VI, C. Århus
Stift (hvortil Klakring hører) udgivet 1967 af H.Søgaard. Dette
landsdækkende værk blev i hovedsagen afsluttet 1677, men er siden
forkortet, omskrevet og redigeret, således at de til nutiden bevarede
skrifter stammer fra 1750-erne. Kildefortegnelse til udgivne Atlas fra
andre landsdele, se SKALK 1998, nr.6.
Pontoppidans Danske Atlas udgivet 1763-81 og
genoptrykt 1968-72.
Trap: Danmark diverse udgaver. Udkom første
gang ca.1850, citerede udgaver er fra 1906 og 1926.
Wibergs Præstehistorie
Adamsen, C. & Jensen, V. ca.1999: Danske
Præsters indberetninger til Oldsagskommisionen af 1807 Bind 1: Vest- og
Sydjylland). Sælges gennem Skalk. 248 kr.
Due, N.V. 1964: En Due-række med hustruer.
Bjerre Herredsbogen Glud Museums Forlag. 1963.
Guide 1999: Middelalderen i Vejle Amt.
Vejle Amt og Vejle Amts Historiske Samfund. 60 kr. Kompakt og
velillustreret vejleder til middelalderen i amtet.
Jensen, B.J. 1968: Et Bjerreherredsmål.
Udtrykssystemet i dialekten i Barrit, Klakring og As Sogne. 322 s. (Udv.
for Folkemåaals Publ., serie A, nr. 23). Sælges 2003 i Arnold Busck for
DKK 200,-
Slægtsbog. Rasmus Hansen(Samsing) født 1799,
fæster i Nedergaard, Klakring sogn, og hustru, Juliane Frederikke
Knudsdatter deres forfædre og efterkommere. 1973.(Dansk Slægstforskning
72672-7).
Forfædre og efterkommere efter Rasmus Hansen (Samsing) (1799-1864), som
var født i Nedergård, Klakring sogn, Vejle. Han blev gift 1840 i Klakring
med Juliane Frederikke Knudsdatter (1807-1864). Hun var født i Klakring
sogn, Vejle. De havde tre børn, som var alle født i Klakring.
De anvendte efternavnet
Rasmussen.
Slægtsbog. Peder Mortensen, født 1775,
gårdejer i Gammelgård, Klakring sogn, og hustru, Karen Hansdatter deres
forfædre og efterkommere. 1973(Dansk Slægtsforskning 72672-6).
Forfædre og
eftekommere efter Peder Mortensen (1775-1853), som var født i Overby, As
sogn, Vejle, og døde i Gammelgård, Klakring sogn, Vejle. Han blev gift (1)
1799 i Klakring med Kirstine Tønnesdatter (ca. 1774-1829). Han blev gift
(2) 1830 i Klakring med Karen Hansdatter (1803-1885). Hun var født i
Klakring, Vejle. Inkluderer efterkommere efter deres søn, Amarius Pedersen
(1837-1916) og hans hustru Lene Marie Rasmusdatter (1846-1924). De blev
gift 1864 i Klakring. Hun var født i Nedergård, Klakring sogn, Vejle. |
|
|
|