Fiskerhuset i Strandhuse


Fiskerhuset som det så ud før 1865. Tegnet af Søren Knudsen 1927. Den mørke bagerste halvdel af huset var dog allerede nedrevet, da skitsen blev tegnet.

 

Mens Hans Jørgen Nielsens gren blev i Klakring og bosatte sig på kampestensgården, flyttede Niels Jensen Missers gren af slægten til et mere ydmygt husmandsted på sandjordene ved Strandhuse, hvor de ernærede sig ved fiskeri. Familiens tilknytning til Strandhuse stammer antagelig fra begyndelsen af 1800-tallet. Yngste slægtled, der ejede gården Christian Nielsen Misser mente i 1927 at være 4.generation på gården - men det er umiddelbart en generation mere end arkiverne ligger op til.

Christian Nielsen Misser besluttede i 1927 at lade de utidsvarende bygninger nedrive og byggede sig et moderne hus på den anden side af gaden. Den lokale folkemindesamler Søren Knudsen blev opmærksom på projektet tidsnok til, at han kunne nå at bevare husets indtryk for eftertiden. Det gjorde han ved at udarbejde kunstneriske og tekniske tegninger og opmålinger af huset, samt lade den centrale del omkring bageovnen genopføre på egnens frilandsmuseum i Glud, hvor det kan beses endnu idag. Siden støtter sig primært til Sørens Knudsens enthusiastiske arbejde.
 


Fiskerh
usets køkken. Tegnet af Søren Knudsen 1927.

Søren Knudsen beskriver selv sin interesse for det lille fiskerhus i en avisartikel fra juleaften i 1927. Artiklen var ledsaget af de to ovenstående skitser af huset, som han tegnede samme år.

Horsens Avis, Skanderborg Amtstidende, Nr 300,
Lørdag 24. December 1927, 100. Aargang, side 3:

Et ærværdigt Fiskerhus

  For flere år siden gjorde fisker Christian Nielsen Misser i Strandhuse ved Bjørnsknude mig opmærksom på, at hans hus var af en usædvanlig høj alder. Jeg beså det dengang flygtigt, kunde nok se at det har visse særpræg, men tilskrev dette hovedsagelig den særegne brug, som hjem fra fiskere gennem flere slægtsled. Da jeg nu for kort tid siden fik at vide, at huset skal nedbrydes, så snart som Hr Nielsens allerede under opførelse værende nye hjem bliver færdigt, besluttede jeg mig til at se huset nøjere efter. Jeg vilde jo så være garderet imod selvbebrejdelser senere, og tillige havde Nationalmuseet stillet et lille honorar til rådighed, ifald jeg ville tegne og opmåle huset.

Og stor blev min forbavselse, da det snart stod mig klart, at huset er mindst 200 år gammelt. Det er nemlig ellers kun i jævnstore bøndergårde, man finder så højt bedagede huse. Og dette lille hus er gedigent, aldrig flyttet eller ombygget alt tømmeret er originalt, og tiltrods for beskedne mål og forhold forarbejdet og samlet efter samme system som for Glud præstegård fra 1740. De ret svære stolper af godt egetræ, ensrettede og "afborede" med nagler i alle tappe og med små skråstivere under bjælkerne, de såkaldte "knægte", inde i stuerne er virkelig en sjælden fremtoning og overgård heri alle sine jævnlige i rang og stand.

Husets ejer der som fjerde led i slægten Misser beboer stedet -hvilket også er meget sjældent- kunde berette at en godsforvalter Dahlsen på Palsgård havde udtalt, at huset var noget af det ældste af Palsgårds fæstegods og sikkert 200 år gammelt. Efter dette skulle det nu være halvtredie hundrede år, men efter meget nøje undersøgelse og sammenligning med andre, er jeg blevet overtydet om, at det ikke kan være ret meget over de 200 år. Jeg mener det er opført i tiden 1710-30.

Efter at have indberettet dette til nationalmuseet og forespurgt, om man der ønskede at erhverve huset og flytte det til frilandsmuseet, men fået et beklagende svar, der går ud på, at der absolut ikke kan skaffes penge dertil, og skønt Hr viceinspektør H. Zangenberg, som kender de gamle huset over hele landet erklærer, at han aldrig har set et så gammelt fiskerhus kan der altså intet gøres fra den side for at rede det lille mærkelige hus. Her er altså nu en passende opgave for de personer, der til tider har sagt til mig, at Glud Museum burde flyttes til Juelsminde.

Huset, der oprindelig har været 15 fag langt er nu kun 8 fag. Det er selve beboelseslejligheden, der står tilbage, og det er trods sine små vinduer, lave vægge og krumme bjælker (af asketræ og krummer opad som et skibsruf) idyllisk og ærværdig; fortjente at bevares som minde om forfædrenes nøjsomme levesæt, og, som her i dette tilfælde. den hårde kamp med havet for at friste livet. Et meget beskedent landbrug har dog også hørt til stedet, idet ca 4 tdr. land af de bekendte magre sandjorder på "Knuden" har hørt til stedet fra gammel tid. Først ved fæsteafløsningen for 3 a 4 år siden blev det selveje. Chr. Misser og alle hans forfædre har været fæstere under Palsgård. Svaret deres "Landgilde" og gjort "Skibedage" ved udskibning af korn ved "Bøgehoved" (med egne både) og 4 "Jagtdage" hvert efterår ved herskabets jagtforlystelser i skovene.

Ejeren vil sælge huset meget rimeligt. Rigtigst og formodentlig også billigst vil det vist være at bevare det hvor det ligger, (især fordi de gamle originale mure, ovne, skorsten osv. derved bevares ægte), men, måske var det dog formålstjentligst at flytte det ind til Juelsminde by. Det bør dog gøres et par fag længere, end det nu er til hvilket der netop er materiale til stede af et ladehus, som ejeren lige har nedbrudt og som stammer fra en gammel gård i Klakring.

Ja nu er ideen udkastet, mere kan og vil jeg ikke, (dog sætter jeg ikke mit lys under skæppen, men vil, om ønskes, give et godt råd). Skulle den blive realiseret tror jeg næsten at Glud museum kan undvære et læs gamle sager af sin overflod, ifald der ikke straks kan skaffes lidt passende inventar til de iøvrigt let fyldte 3 små stuer. Det skulle da især være af de ting, der er kommen fra As-Klakring.

Af hosstående 2 billeder viser det ene køkkenet, som det er bevaret til nutiden. Og det andet viser husets ydre, hvoraf dog kun de nærmeste 8 fag er til stede. Resten er tegnet efter ejerens beretning om husets udstrækning i fortiden. Morsomme er det lille "Spændehus" og "Kjældjungen", som jo begge er forsvundne, men let igen kunne fremstilles.

Tiderne er vanskelige og pengene knappe, -men "kun i store kampe dannes helte" og måske kan og vil dog de folk, som er vante til den magre jordbund derude, løfte opgaven. Nu får vi se!! Det er kun små summer, der kræves, og Juelsminde bliver en attraktion rigere.

Søren Knudsen
 

 
Sagen endte med, at folkemindesamleren Søren Knudsen selv fragtede de 4 ældste fag til frilandsmuseet i Glud, hvor han genopførte det og forsynede det med andet inventar fra egnen, således at kun alkoven med sikkerhed er originalt inventar. Hans opmålinger af huset er bevarede tillige med noter fra hans samtaler med husets ejer Christian Misser.

Uddrag fra Søren Knudsens noter:

Matrikel nr.54a Tilh. 1 Skæppe, 1 Fjerding kar og 3/4 Aldum*. Godt 4 Tønder land, dels ved Huset, dels ved Bjørnsknude.

Skattekvitteringsbog påbegyndt 1860 for Niels Jensen (Misser). Landgildet bestod i 1 Rigsdaler og 64 skilling samt nogle "skibedage" dvs arbejsdage ved Bøgehoved med udskibning af korn - de måtte selv have både til dette. Samt 4 jagtdage - tilgengæld fik de pæle til ålegårde.

Niels Jensen Missers fæstebrev er for nylig blevet tilintetgjort på godskontoret Palsgård, meget imod Hr Missers vilje.

Christian Nielsen Misser - født 17/10-1871
hans fader:
Niels Jensen Misser død 1907, 84år, født 1823 - fæstet fra 1848-50
hans fader:
Jens Nielsen Misser
og hans fader:
Niels efternavn ukendt Misser

Vævestue er indrettet i ny ejers tid til en svoger, der var væver. Han og Hr. Missers kone er fødte på Bjerrelide. Huset nævnt Purhøj. Hans Tops børn. Hans Top var væver.

 

 
*Angivelse af jordtilligendets skattemæssige værdi.
Bemærk iøvrigt, at Hr.Misser tager fejl mht. hans farfar navn. Hans farfars navn Jens Jørgensen Misser og oldefars navn Jørgen Nielsen Misser er tilsyneladende smeltet sammen til Jens Nielsen Misser. Det virker som om han har været sikker på erindringen om en forfader Niels Misser, men har været mere usikker på de mellemliggende slægtled.
 
Søren Knudsen tegnede også en situationsplan, så man kan se, hvordan huset lå. Tegningen er vist herunder i forsimplet og moderniseret udgave.

Simplificeret og moderniseret udgave af opmålingsskitse fra Søren Knudsen 1927. Originalen opbevares af Glud Museum.

 
Lige under æbletræet fik Søren Knudsen plads til en sammenligning af husets konstruktion med andre huse på egnen. Formentlig er det på denne baggrund, at han i artiklen kan datere huset til 1710-1730.

Udklip af opmålingsskitse fra Søren Knudsen 1927.Originalen opbevares af Glud Museum.

Transkription: Bemærk de 4 fag mellem gamle gavl og et egepudsfag. Ses at være "kernen" i huset, dog er alle stolper af samme tykkelse og tildanning. Tillige er nummerering gennemgående. Måske er de 4 fag først tildannede, [.. ...... til...nde derved]* før husets opstilling. Skråstolper er ganske som i Glud Præstegård 1740 med Fjeder i Gavlen og skrådække i 5.fag. Skrådække i Gavlen nu ganske som Frandsens stuehus i Nordby.

*Svært at læse. Forslag til tolkninger er velkomne.

 
De 4 bevarede fag af fiskerhuset ligger i dag som en del af Glud Museums landsby, hvor det kan beses af publikum. I den lille fiskerstue ligger i dag en montre med en illustreret folkebibel fra 1800-tallet, hvor første side bærer signaturen:
Denne Bog tilhøre Brødrene
Laue Nielsen Misse og
Jens Nielsen Misse
Klakring Strandhuus
Anno den 1 Juli 1882 Barrit et

Når den sidste bror Christian ikke omtales skyldes det formentlig at denne kun var 10år, da de to ældre brødre skrev sig i bogen. Allerede i 1892 kommer de første af brødrenes børns navne i bogen og siden har mange Missere af Niels Jensen Missers gren ladet sig indskrive her. Dette kan fortsat lade sig gøre ved henvendelse til museets personale.

Eneste kendte fotografi (ca.1923) af fiskerhuset findes på Juelsminde lokalarkiv og viser husets tilbageværende 6 fag overgroet af efeu og belagt med et tag af tang og/eller strå.

Der er utvivlsomt mere information at hente. Søren Knudsen skrev dagbog og skriver iøvrigt, at han har indsendt undersøgelsens resultater til arkitekt H.Zangenberg ved Nationalmuseet i København. Så det vil være oplagt at rette henvendelse hertil. Matrikelkort fra 1844 viser gården som den lå med et landbrugsareal på 18890 kvadrat-alen - altså kun godt en enkelt tønde land. Hertil må så regnes omkring 3 tønder land på sandjorden længere ude mod Bjørnsknude. For tiden, hvor gården endnu var fæstegård skal oplysninger hentes fra Palsgård gods arkiver, hvis disse er bevarede. For tiden efter frikøbningen findes måske oplysninger i realregistret som findes på landsarkivet i Viborg.

 
 
 

www.Misser.dk