For flere år siden gjorde fisker Christian
Nielsen Misser i Strandhuse ved Bjørnsknude mig opmærksom på, at hans hus
var af en usædvanlig høj alder. Jeg beså det dengang flygtigt, kunde nok
se at det har visse særpræg, men tilskrev dette hovedsagelig den særegne
brug, som hjem fra fiskere gennem flere slægtsled. Da jeg nu for kort tid
siden fik at vide, at huset skal nedbrydes, så snart som Hr Nielsens
allerede under opførelse værende nye hjem bliver færdigt, besluttede jeg
mig til at se huset nøjere efter. Jeg vilde jo så være garderet imod
selvbebrejdelser senere, og tillige havde Nationalmuseet stillet et lille
honorar til rådighed, ifald jeg ville tegne og opmåle huset.
Og stor blev min forbavselse, da det snart stod mig klart, at huset er
mindst 200 år gammelt. Det er nemlig ellers kun i jævnstore bøndergårde,
man finder så højt bedagede huse. Og dette lille hus er gedigent, aldrig
flyttet eller ombygget alt tømmeret er originalt, og tiltrods for beskedne
mål og forhold forarbejdet og samlet efter samme system som for
Glud præstegård fra 1740. De ret svære stolper af godt egetræ,
ensrettede og "afborede" med nagler i alle tappe og med små skråstivere
under bjælkerne, de såkaldte "knægte", inde i stuerne er virkelig en
sjælden fremtoning og overgård heri alle sine jævnlige i rang og stand.
Husets ejer der som fjerde led i slægten Misser beboer stedet -hvilket
også er meget sjældent- kunde berette at en godsforvalter Dahlsen på
Palsgård havde udtalt, at huset var noget af det ældste af Palsgårds
fæstegods og sikkert 200 år gammelt. Efter dette skulle det nu være
halvtredie hundrede år, men efter meget nøje undersøgelse og sammenligning
med andre, er jeg blevet overtydet om, at det ikke kan være ret meget over
de 200 år. Jeg mener det er opført i tiden 1710-30.
Efter at have indberettet dette til nationalmuseet og forespurgt, om
man der ønskede at erhverve huset og flytte det til frilandsmuseet, men
fået et beklagende svar, der går ud på, at der absolut ikke kan skaffes
penge dertil, og skønt Hr viceinspektør H. Zangenberg, som kender de gamle
huset over hele landet erklærer, at han aldrig har set et så gammelt
fiskerhus kan der altså intet gøres fra den side for at rede det lille
mærkelige hus. Her er altså nu en passende opgave for de personer, der til
tider har sagt til mig, at Glud Museum burde flyttes til Juelsminde.
Huset, der oprindelig har været 15 fag langt er nu kun 8 fag. Det er
selve beboelseslejligheden, der står tilbage, og det er trods sine små
vinduer, lave vægge og krumme bjælker (af asketræ og krummer opad som et
skibsruf) idyllisk og ærværdig; fortjente at bevares som minde om
forfædrenes nøjsomme levesæt, og, som her i dette tilfælde. den hårde kamp
med havet for at friste livet. Et meget beskedent landbrug har dog også
hørt til stedet, idet ca 4 tdr. land af de bekendte magre sandjorder på
"Knuden" har hørt til stedet fra gammel tid. Først ved fæsteafløsningen
for 3 a 4 år siden blev det selveje. Chr. Misser og alle hans forfædre har
været fæstere under Palsgård. Svaret deres "Landgilde" og gjort
"Skibedage" ved udskibning af korn ved "Bøgehoved" (med egne både) og 4
"Jagtdage" hvert efterår ved herskabets jagtforlystelser i skovene.
Ejeren vil sælge huset meget rimeligt. Rigtigst og formodentlig også
billigst vil det vist være at bevare det hvor det ligger, (især fordi de
gamle originale mure, ovne, skorsten osv. derved bevares ægte), men, måske
var det dog formålstjentligst at flytte det ind til Juelsminde by. Det bør
dog gøres et par fag længere, end det nu er til hvilket der netop er
materiale til stede af et ladehus, som ejeren lige har nedbrudt og som
stammer fra en gammel gård i Klakring.
Ja nu er ideen udkastet, mere kan og vil jeg ikke, (dog sætter jeg ikke
mit lys under skæppen, men vil, om ønskes, give et godt råd). Skulle den
blive realiseret tror jeg næsten at Glud museum kan undvære et læs gamle
sager af sin overflod, ifald der ikke straks kan skaffes lidt passende
inventar til de iøvrigt let fyldte 3 små stuer. Det skulle da især være af
de ting, der er kommen fra As-Klakring.
Af hosstående 2 billeder viser det ene køkkenet, som det er bevaret til
nutiden. Og det andet viser husets ydre, hvoraf dog kun de nærmeste 8 fag
er til stede. Resten er tegnet efter ejerens beretning om husets
udstrækning i fortiden. Morsomme er det lille "Spændehus" og
"Kjældjungen", som jo begge er forsvundne, men let igen kunne fremstilles.
Tiderne er vanskelige og pengene knappe, -men "kun i store kampe dannes
helte" og måske kan og vil dog de folk, som er vante til den magre
jordbund derude, løfte opgaven. Nu får vi se!! Det er kun små summer, der
kræves, og Juelsminde bliver en attraktion rigere.
Søren Knudsen
