Formålet med Misser.dk

Alle af slægten Misser kender formentlig spørgsmålet om, hvorfra dette lidt pudsige navn stammer. Et spørgsmål, de fleste gerne ville svare på, hvis bare de selv vidste det. Problemet er, at de færreste har en fyldestgørende forklaring - udover at navnet stammer fra Juelsminde-egnen.

Det er denne hjemmesides formål at besvare og formidle dette spørgsmål. Trods 15 års ihærdig fritidsforskning, er det ikke lykkedes mig at finde svaret på, hvorfor en slægt ved Juelsminde engang i 1600-tallet begyndte at kalde sig Misser og det er ikke sikkert det nogensinde bliver opklaret. Det vi ved idag kan læses her på siderne. Der er dog stadig mange muligheder, for at komme nærmere svaret og al information om emnet er velkommen.

 

 
 

www.Misser.dk