Skriftlige kilder
Forskningen i Misserslægtens historie koncentrerer sig om Klakring sogn. Det er her slægten tager form i 1600- og 1700-tallet. Første skridt må derfor være at afdække hvilke skriftlige kilder, der kan fortælle personalhistorien fra Klakring i den periode. Herunder gennemgås muligheder og begrænsninger i det materiale, som er bevaret frem til idag.

Sognepræstens arkiv: Mest grundlæggende for slægtsforskningen er sognepræstens arkiv. Præsten skulle ifølge kongelig befaling fra 1646 føre kirkebog over de kirkelige handlinger han foretog. I Klakring og As(sens) sogne er kirkebogen bevaret fra 1687. Klakrings øvrige nabosogne Barrit og Raarup sogne rækker kun tilbage til 1745 hhv 1750.
 

Klakring Kirkebog

1700-tallets Klakring dækkes af 3 kirkebøger, idet præsterne i reglen startede på en ny bog, når de fik deres embede. Den første kirkebog blev indledt af pastor Filsted i 1687 og videreført 1717 af pastor Kop. Den slutter 1755, skønt præsten døde 20/7 1753. Hvem der skrev de sidste 2 år er uvidst. Filsted & Kops kirkebog 1687-1755

Da pastor Mehl tiltrådte i 1753 påbegyndte han sin egen kirkebog, som han ajourførte til sin død i 1783. Denne bog er meget oversku-elig og forholdsvis let læselig. Ditlev Mehls kirkebog 1753-1783

Pastor Rosenstand førte sin kirkebog 1783 til 1796 med en mere sjusket hånd. Rosenstands kirkebog 1783-1796. Pastor Bindelev skrev videre på Rosenstands bind; men med en mere læsbar skrift og afslutter det i 1814. Bindelevs kirkebog 1796-1814

Foruden præstens kirkebog førte degnen en kontrabog med principielt de samme oplysninger. En del sider af en sådan bog er bevaret dækkene årene 1703-1739. Kontrabog 1703-1739

I 1815 indføres over hele landet mere systematiske kirkebøger med fortrykte skemaer til sikring af ens data. Med indførelsen af skemaerne er det ikke længere så væsentligt, hvilken hånd, der førte bøgerne. 1800-tallets Klakring dækkes af 4 kirkebøger: 1815 til 1838, 1838 til 1861, 1861 til 1884 & 1884 til 1891. I 1891 bliver skemaformen ændret over hele landet.

Alle danske kirkebøger kan læses i originalform på arkivalieronline.dk
 
Godsarkiverne: Næsten al jord, gårde, huse og skove på egnen var i 1700-tallet ejet af herregårdene. Her førte man nøje kontrol med sine værdier og der blev udarbejdet regnskaber over bøndernes skatter og afgifter, deres fæstebreve (lejekontrakter) og bondesønnernes udskrivning til militæret. Godsejerne fungerede også som skifteret, når en bonde døde og hans arvinger skulle dele boet. Bevaringsgraden varierer alt efter om de senere godsejere gemte eller kasserede forældede dokumenter.
 

Godarkiverne for Klakring

Ifølge registraturene ved Landsarkivet for NørreJylland i Viborg har 4 godser besiddet jord i Klakring Sogn, idet det dog ikke er anført, hvornår godserne har ejet jorden:

Bjerre Gods 1 gård i Klakring.
Barritskov Gods i Klakring by, Vesterby og Albæk Hoved.
Boller & Møgelkær 1 fiskerhus, 1 strandhus.
Palsgård Klakring by & Mark, Grønbjerggård, HelbergsMølle, Strandhusene, Bjørnsknude, Juelsminde, Vesterby, Pilborghuset.

Som det fremgår nedenfor er materialet velbevaret for den ene gård i Klakring ejet af Bjerre Gods. Det samme gælder for de to huse i Strandhuse ejet af Boller & Møgelkær Gods. Palsgård som ejer det meste af Klakring sogn har også et velbevaret arkiv; men de af Klakrings bønder, der var fæstere under Barritskov kan blive svære at følge, fordi godsarkivet for Barritskov er altfor dårligt bevaret.

Bjerre Gods

Senere Hansted Hospital (nr.G350, fylder 6 bind/pakker)
E) Fæstevæsen 1684 – 1790.
I) Skat, afgifter 1719 – 1786.
L) Skifter 1719 – 1790. 

Barritskov Gods

(nr.G365, fylder 4 bind/pakker)
B) Retssager 1785.
E) Fæstevæsen 1780 – 1798.
I) Regnskaber 1860 – 1863.
L) Skifte 1790, skifter 1817 – 1850, overformynderi 1827 – 1850.
P) 1776, 1804.

Boller & Møgelkær Gods

(nr.G366, fylder 167 bind/pakker)
De to godser har hørt sammen siden 1674.
B) Adkomstdokumenter 1760 – 1905.
C) Jordebreve 1767 – 1880. Udskiftning 1773 – 1847. Udstykning 1805 – 1899.
E) Fæstevæsen 1719 – 1877, hoveri 1776 – 1850.
F) Forpagtning 1782 – 1917, drift 1831 – 1899.
G) Bygninger 1837 – 1925.
H) Skove 1769 – 1790, 1874 – 1901.
I) Skat, afgifter, regnskaber 1775 – 1929.
J) Tiende 1774 – 1919.
K) Korrespondancer 1775 – 1892.
L) Skifter 1696 – 1850, overformynderi 1802 – 1850.
O) Kirker 1897 – 1925.
P) Diverse 1777 – 1925. 

Palsgård Gods

(nr.G370, fylder 145 bind/pakker)
A) Arkivfortegnelser 1805 – 1810.
B) Adkomster 1665 – 1876. Retssager 1660 – 1849.
C) Jordebøger, matrikelsager 1710 – 1873.
D) Udskiftning, udstykning 1723 – 1868.
E) Fæstevæsen 1719 – 1860. Besigtigelsesforretning 1752.
    Hoveri 1789 – 1867.
F) Hovedgårdens bortforpagtning 1779 – 1896 og drift 1762 – 1902.
G) Bygninger m.v. 1732 – 1858.
H) Skove 1777 – 1910.
I) Skatter, afgifter 1765 – 1882. Regnskabsvæsen 1719 – 1908.
J) Tiender 1773 – 1882.
K) Korrespondance 1729 – 1883.
L) Skifter 1745 – 1850, overformynderi 1762 – 1863.
     Auktioner 1796 – 1877.
M) Udskrivninger 1733 – 1850.
N-O) Kirke-, fattig- & jordemodervæsen 1735 – 1868.
        Skoler 1742 – 1857.
P) Slægten Reedtz privat 1683 – 1891. Krigen 1801 – 1814.
    Færgesteder 1812 – 1836. Diverse 1689 – 1877.
 

Herredsfogeden: Alle verdslige tvister i Klakring og resten af Bjerre Herred varetoges af herredsfogden. Hans arkiv indeholder tingbogen med kriminalstof, civile søgsmål m.v. Herredsfogden virkede også som skifteret, for de personer, der ikke var fæstere under et gods.
 

Retsvæsenet i Klakring

Bjerre Herredsrets Tingbøger 1672-1866 (14 mikrofilm),
Skøde & Pantebøger  incl. realregister 1687-1855 (20 mikrofilm),
Overformynderiprotokoller 1761-1858 (2 mikrofilm),
Skifteprotokoller 1795-1869 (10 mikrofilm)
 
Udmatrikulering: For at skaffe ensformig grundlag for skatteudskrivning foretog man i Danmark 1660-1664 en opmåling af marker og en registrering af jordbrugerne i Frederik III's Matrikel. En forbedret udgave kom i 1683 kaldet Christian V's Matrikel, hvortil, der også findes kortskitser med markernes fordeling i sognet. I 1844 udarbejdedes en ny matrikel, som endnu ikke gengives her. I forbindelse med udskiftningen af gårde i 1790-erne blev desuden tegnet kort over landsbyerne i Danmark.
 
Folketællinger: Som led i kongemagtens forsøg på at holde styr på befolkningen begyndte man i 1700-tallet at afholde folketællinger. De første udførste i direkte forbindelse med skatteudskrivninger og er kun sporadisk bevarede; men fra 1787 findes de i strukturet form med navn, alder m.v. på alle personer i kongeriget.
 

Folketællinger i Klakring

Folketællingernes strukturerede form gør dem velegnede til digitalisering. Folketællingerne for årene 1787, 1801, 1834, 1840 & 1845 for Klakring er således tilgængelige på internettet i en søgbar database Folketællinger 1787-1845

På statens arkivers hjemmeside kan folketællinger for årene 1787, 1801, 1834, 1840, 1850, 1855 & 1860 læses i original form. arkivalieronline.dk.

Folketællingerne 1787,1801 & 1845 gengives i sin helhed her:
Klakrings folketællinger 1787, 1801 & 1845
 
 
 

www.Misser.dk